Hej Mona,
En "kondiklipper", altså en plæneklipper der udelukkende drives ved manuel kraft, er langt at foretrække - for miljøet i hvert fald, og måske er det også godt for din sundhed med lidt ekstra motion. Er græsplænen for stor til den "muskeldrevne", er akku maskiner og de elektriske græsslåmaskiner den næst-bedste løsning. Selvom de elektriske haveredskaber også forurener, er det dog langt mindre end de benzindrevne. Forureningen stammer primært fra elværkernes produktion af elektricitet, men også de genopladelige batterier fra batteridrevne haveredskaber kan indeholde miljøbelastende stoffer.
Benzindrevne haveredskaber belaster miljøet mest. Forureningen fra benzindrevne haveredskaber stammer primært fra motorens udstødning, og her især udslip af kulbrinte problematisk.
Der findes en række motorplæneklippere med det Nordiske Miljømærke Svanen. Svanemærket er en garant for, at de mærkede plæneklippere er blandt de mindst miljøbelastende af sin type.
Læs evt mere på
www.miljoeogsundhed.dkHilsen
Kuno Bonne
www.handyman.dk