Kære Sanq66
Jeg vil faktisk anbefale dig at tage en tur forbi lægen for mit umiddelbare indtryk er at du har en form for allergi.
Det kan også være vinteren der har været ekstra hård ved dig! Mange lider af tørre og sprukne læber i denne tid.
Til læberne skal du passe på med almindelige læbepomader, i de fleste tilfælde er det hærdet mineralsk olie og det ligger sig som et hinde og trænger ikke ind. Jeg ved at mange har stor fornøjelse af Elisabeth Ardens Eight Hour creme. Den kan du også bruge til hænderne.
Susanne Melchiorsen´s Lip Care er også rigtig god og er udelukkende baseret på planteolier. Den trænger godt ind og plejer læberne.
Hvis du drikker kaffe, brygget på almindelig kaffemaskine vil jeg anbefale dig at bruge kaffegrumsen som peeling til dine hænder. Olien i kaffen er meget blødgørende og grumsen fjerner døde hudceller. Hen over vasken og masser dine hænder godt. Jeg har selv haft stor fornøjelse af apotekets A-derma creme til tør hud. Den koster omkring 100,- for 200 el 250 ml. Den er meget drøj og du kan bruge den på hele kroppen. Brug evt en tynd bomuldshandske om aften, smør creme på og sov med handsken om natten.
Sørg endelig for at have plastik handsker på når du har hænderne i vand, det er meget udtørrende. Det samme med vanter når du er udenfor, kulden er hård ved dem.
En almindelig håndcreme, igen fra Susanne Melciorsen´s serie Hand Care. 100% naturlig og trænger let ind og plejer.
En anden lækker håndcreme er Spa Find´s Hand Cream. Den er baseret på salt og mineraler fra det døde hav så den tilfører din hud masser af næring.
Du tager i forvejen gode kost tilskud, ekstra e-vitamin vil være godt til din eksem. Du skriver at du får fiskepiller?! Det er godt for dig af få både omega 3, 6 og 9 fedtsyrene.
Når du både har uren og sart hud skal du prøve at bruge produkter til den sarte hud. Sørg for at rense din hud både morgen og aften og brug en dagcreme til at beskytte og pleje din hud. Brug gerne en meget nærende creme om aften. Din hud skal have ro det vil også gavne urenhederne.
Håber mit svar kan bruges, vi har været vidt omkring. Du er meget velkommen til at skrive igen hvis du vil have noget uddybet.
Med venlig hilsen
Vibeke
Jeg blev uddannet alternativ og Cidesco kosmetolog i 2001 ved den alternative kosmetologskole i Næstved. I 2004 flyttede jeg til Thailand hvor jeg var bosat i 3 ½ år. I Thailand videreuddannede jeg mig inden for Thaimassage, Spa og urter.
I 2008 åbnede jeg hudpleje og massage klinik. som du kan besøge her -
http://www.drejer-hudpleje.dk